For at skabe stærkere forskningsmiljøer til at udvikle bæredygtig teknologi for mennesker reorganiserer universitetet nu forskningen inden for centrale områder som byggeri, miljøteknologi, elektroteknologi og fotonik.
Den nye organisering skal styrke forskningen ved at skabe dynamiske forskningsmiljøer, som kan adressere nye udfordringer, og det betyder etablering af nye institutter, men også nedlæggelse af to eksisterende institutter nemlig DTU Byg og DTU Elektro.
Byggeri, miljø og mekanik
Forskning inden for byggeri og anlæg undergår store forandringer drevet af klimaforandringer og digitaliseringens muligheder. Fremtidens byggeteknologi vil skulle basere sig på et større og større forbrug af cirkulære materialestrømme. Det kræver en dyb forståelse af koblingen mellem materialeegenskaber og byggeprocesser samt øget brug af digitale værktøjer og modeller baseret på avancerede eksperimentelle metoder. DTU former to nye institutter, der kan adressere denne udvikling; Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi og Institut for Miljø- og Ressourceteknologi.
Med de to nye institutter forholder DTU sig til en udvikling, hvor to tredjedele af verdens befolkning forventes at bo i bymæssig bebyggelse i 2050. Det er en kolossal udbygning af den fysiske infrastruktur i form af byer, bygninger, transportsystemer og teknisk infrastruktur med et enormt forbrug af naturressourcer og tilsvarende miljøbelastning. Samtidig er klimaet i forandring, og al fremtidig ressourcebrug, udbygning af infrastruktur og vedligeholdelse af eksisterende infrastruktur skal imødekomme forandrede klimatiske betingelser. Der er behov for viden, forskning og teknologiske løsninger, og her tager DTU ansvar.
Elektroteknologi og fotonik
DTU vil samtidig styrke det elektrotekniske fagområde. For at skabe de bedste rammer for interaktion med virksomheder og samfund foretager DTU derfor også en række organisationsændringer på dette område.
Det elektrotekniske fagområde er centralt i den fjerde industrielle revolution med internet-of-things (IoT), kunstig intelligens (AI) og digitalisering, ligesom det har haft en definerende rolle i de foregående industrielle revolutioner med automatisering, robotter, computere, telekommunikation og elektromotorer.
De nye teknologiske muligheder, som IOT og AI tilbyder, vil muliggøre udviklingen af en lang række nye autonome systemer. Denne udvikling forventes i stigende grad at inddrage kvanteteknologi som grundlag for udviklingen af nye sensorer og komponenter. Dette felt ønsker DTU at styrke ved at lægge forskningsområderne i samme organisatoriske enhed i et nyt Institut for Elektroteknologi og Fotonik.
Elektromagnetisme, rumforskning og arktisk teknologi
Med reorganiseringen vil DTU også styrke det faglige miljø omkring elektromagnetiske systemer, som har et betydeligt anvendelsesområde inden for teknologi til jordobservation og rumteknologi. Elektromagnetiske Systemer bliver derfor en del af Institut for Rumforskning og Rumteknologi som også vil blive styrket med forskning inden for arktisk teknologi.
Vindenergi og energisystemer
Verden står i dag over for en omfattende transformation til elektrificering af vores energisystemer i omstillingen til bæredygtige energikilder. DTU´s Center for Electrical Power and Energy (CEE) bliver derfor en del af det nye Institut for Vindenergi og Energisystemer. Med integrationen vil det nye institut afspejle industriens transformation fra vindmøllefabrikation til leverandører af bæredygtige elektriske energisystemer.
Med ændringerne har DTU’s direktion ønsket at fremme opbygningen af nye stærke forskningsmiljøer, der kan adressere vigtige samfundsdagsordner som f.eks. et bæredygtigt liv i fremtidens byer og elektrificeringen af energisystemerne i omstillingen til bæredygtige energikilder.